Den malayiske union

Den malayiske union var et mislykket forsøg på at organisere de britiske besiddelser på Malayahalvøen i en centraliseret union. Unionsplanerne omfattede de britiske protektorater og kolonier på Malayahalvøen, med undtagelse af Singapore. Unionen skulle træde i kraft i april 1946 men mødte modstand blandt malayerne og planerne blev opgivet i juni 1946. I februar 1948 blev unionen erstattet af Malaya-føderationen.

Unionsplanene omfattede de fire stater, som tidligere var samlede i Federated Malay States, nærmere bestemt Negeri Sembilan, Pahang, Perak og Selangor, de ikke-fødererede malaystater Johor, Kedah, Kelantan, Perlis og Terengganu, samt Malakka og Penang fra den britiske koloni Straits Settlements. Singapore blev holdt uden for og skulle fortsætte som en egen britisk koloni.